Fodboldrejser til Lazio og den evige stad Rom, byder på det legendariske Stadio Olimpico og Lazios medlevende fans i ‘Curva Nord’. Find din fodboldrejse til Lazio i 2023/2024 her.

Società Sportiva Lazio

Grundlagt: 1900
Kælenavn: I biancocelesti

Beliggenhed: Rom, Italien
Stadion: Stadio Olimpico (72.698 tilskuere)

Officielt billetsalg: www.sslazio.it/tickets

Om fodboldrejser til Lazio

I Italiens hovedstad Rom, finder du ikke mindre end to af Europas største og mest spændende fodboldklubber, der på hver sin måde har formået at skabe en enorm fanskare og et af Europas mest legendariske lokalopgør. Der er selvfølgelig tale om henholdsvis SS Lazio og AS Roma, som deler stadion på Stadio Olimpico. En fodboldrejse til Lazio byder derfor på en intens oplevelse og et kig ind i et univers, der er enormt præget af en rig historie og en enorm lokalrivalisering.

Holdet klædt i sky-blå og hvidt har vundet den italienske Serie A to gange, seneste i 2000 - og selvom klubben kun har vundet ligaen to gange, så har de generelt altid været med på højeste niveau i den sydeuropæiske liga, siden klubben blev oprettet helt tilbage i 1900. Lazio spiller som nævnt sine hjemmebanekampe på det enorme stadion Stadio Olimpico, hvor der er plads til intet mindre end 72.698 tilskuere.

Derby della Capitale, som lokalopgøret mellem Lazio og Roma er blevet døbt, er kendt som et af de mest intense og dramatiske opgør i hele fodboldverden. Den lange historie, de uendeligt mange interne opgør og begge klubbers enorme fanskare, der bidrager til at skabe en fænomenal stemning til disse kampe, gør det værd at overveje at tage på en fodboldrejse til Rom for at se de to giganter tørne sammen.

Tag til området Ponte Milvio, som ligger 5 minutters gang nord for Stadio Olimpico, inden kampstart og drik en øl – her vil der være fyldt med Lazio tifosi og masser af fodboldstemning på kampdage. Området er opkaldt efter den nærliggende bro over Tiberen og er et område fyldt med barer og restauranter - og et sted hvor romerne også går ud i weekenden.

Lazio-billetter

Billetter til Lazio-kampe kan enten købes via klubbens hjemmeside eller hvis du er i Rom, kan du gå i en af Lazios fanshop og købe dem direkte der. Der er sjældent udsolgt til Lazios kampe, så det er stort set altid muligt at få billet. Dog skal du være opmærksom på, at der nogle gange ikke sælges billetter på selve kampdagen og at du, som til alle kampe i Italien, skal medbringe pas både når du køber billet og til kampen (ID/pas, som skal fremvises ved indgangen). Til højinteresse kampe, kan du overveje at bestille igennem et rejsebureau, da du så har garanti for at få billetter til den kamp, du vil se – læs mere om det længere nede.

Hvis du vil bestille billetter online, kan du få på den officielle hjemmeside og finde billetterne. Dette er dog ofte begrænset, da det generelle online salg ofte først går i gang 1-2 uger inden den givne kamp finder sted. Dette er ret vigtigt at notere, da det kan betyde, at du først kan være sikret en billet kort tid inden kampen, og at du i nogle tilfælde kan risikere, at der bliver udsolgt i mellemtiden.

Dog skal det siges, at der til en del almindelige Lazio-kampe er mulighed for at købe billetter til deres kampe direkte på deres hjemmeside kort inden kampen, da de som nævnt spiller på det enorme Stadio Olimpico og der derfor ikke bliver udsolgt til alle kampe – der er dog en del kampe, hvor interessen er stor og det ikke er garanteret, at du kan skaffe billetter selv.

Priserne til Lazio-kampe kan stige og falde alt afhængig af modstanderen, men det generelle prisniveau er cirka 16€ for de billigste og op til 120€ for de dyreste billetter.

Læs mere her: Prices and matches

Billetudbyderen for Lazio-kampe er Listticket, som du vil blive henvist til på hjemmesiden, men du kan også ringe til +39 892 982 og bestille via telefonen (hvis du kan tale italiensk).

fodboldrejser-lazio

Fodboldrejser til Lazio med fly og hotel

I stedet for at skulle købe billetter selv, kan du også vælge at bestille en pakkerejse gennem et af de danske rejsebureauer, der arbejder med fodboldrejser til forskellige destinationer. Da Rom er en populær destination for mange danskere at rejse til, grundet deres to gode fodboldhold, har mange bureauer valgt at sælge pakkerejser til den italienske hovedstad.

Der er flere fordele ved at bestille din rejse som en samlet pakkerejse, i forhold til at skulle igennem hele processen med at planlægge det selv. Pakkerejser til Lazio kan nemlig både indeholde kampbilletter, flybilletter og indtjekning på hotel, der er placeret fordelagtigt i forhold til Stadio Olimpico.

Da der er mange danske flyruter til Rom, fra både Jylland og Sjælland, kan du bestille flybilletter direkte i din fodboldrejse hos mange danske rejsebureauer, uanset hvor i landet du rejser fra. Det gør ofte planlægningen af en rejse nem, da rejsebureauerne kender til ruter, der flyver på tidspunkter, der er fordelagtige i forhold til din Lazio-kamp – eksempelvis til Rom fredag/lørdag og hjem mandag, hvis din kamp finder sted søndag.

Du har også mulighed for at vælge imellem markant flere kampe, hvis du bestiller igennem en dansk udbyder, da de ofte har nogle gode samarbejdsaftaler, og derfor har adgang til at købe billetter til kampe længere ude i fremtiden, end dem der er til salg direkte igennem Lazios hjemmeside.

Du kan blandt andet købe billetter til Lazio-kampe imod Inter, AC Milan, Juventus og ikke mindst det legendariske lokalopgør mod AS Roma, når du bestiller gennem rejsebureauer, hvilket kan være noget mere besværligt, når du booker selv.

Sådan kommer du til Stadio Olimpico

Stadio Olimpico ligger tæt på Tiber-floden i det nordlige Rom, du kan komme derop på forskellige måde, alt efter hvad du foretrækker.

Metro/sporvogn: Benyt metro A (rød linje) til Flaminio, som ligger ved Piazza del Popolo i centrum. Herfra tager du sporvogn nummer 2 mod Piazza Mancini, derfra er der 5 minutters gang til Stadio Olimpico. Du kan i øvrigt skifte fra metro B (blå linje) til metro A på Termini (Roms hovedbanegård).

Bus: Du kan også tage metro A til Ottaviano-San Pietro og derfra bus nr. 32 som kører nordpå og lige forbi Stadio Olimpico.

Taxa: En taxa fra den centrale Rom til Stadio Olimpico ligger på ca. 15-20 euro.

Læs mere her: Stadium and regulations

Ekstra SS Lazio

Online fanshop
Lazio Style Store

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink