Fodboldrejser til La Liga: Sådan kommer du til live fodbold i Barcelona, Madrid, Sevilla og Valencia. Find alle fodboldrejser til La Liga i 2019/2020 her.

Rejseguides til La Liga-klubber

Om fodboldrejser til La Liga

La Liga er hjemsted for to af verdens bedste fodboldhold, Real Madrid og FC Barcelona. Når de mødes i El Clásico følger over en halv milliard mennesker med på tv-skærme verden over. Med så stor popularitet giver det sig selv at kampbilletter er noget nær umulige at skaffe på egen hånd. Skal du gøre dig forhåbning om at score en billet, så følg rådene i denne guide.

Udover de to giganter så byder La Liga også på en masse andre spændende klubber, og Spanien er fyldt med fantastiske byer der er perfekte til fodboldrejser. Denne guide forklarer alt hvad der er værd at vide om fodboldrejser til La Liga.

Generelt er det ikke noget problem at skaffe billetter til La Liga-kampe. Det er kun til de store derby-opgør hvor efterspørgslen overstiger udbuddet, så der skal man være ekstra snu for at få billet. Du kan dog følge rådene i denne guide for at optimere dine chancer.

Hvor kan du købe La Liga-billetter?

Du kan købe La Liga-billetter gennem klubbernes egne hjemmesider. Det er den primære salgskanal, og selv til de mindre kampe på Camp Nou og Santiago Bernabéu er det til at få billet. Her finder du billetsalg til:

FC Barcelona: kan også købes lokalt i officielle Barcelona-butikker og billetkontorer, samt på turistkontorerne i Barcelona og på fcbarcelona.com/tickets.

Real Madrid: kan også købes lokalt ved billetkontoret på stadion, samt på www.realmadrid.com/tickets.

Du kan sagtens finde andre uofficielle salgskanaler på nettet, der tilbyder La Liga-billetter til overpriser. Det kan ikke anbefales at købe billetter gennem disse hjemmesider, da mange af dem har et særdeles blakket ry.

Hvis det ikke er lykkedes for dig at skaffe billet gennem klubbens officielle billetsalg, så læs i stedet vores afsnit om fodboldrejser til La Liga. Der køber du billetten gennem officielle danske rejsebureauer, hvilket er din sikkerhed for ikke at blive snydt.

Billetpriser til La Liga-kampe

Der er stor forskel på priserne til de forskellige La Liga-kampe, og du har sikkert allerede gættet hvilken kamp der er den dyreste. Det er naturligvis den mest populære kamp, El Clásico.

Det kan dog sagtens lade sig gøre at finde god værdi for pengene i La Liga. De billigste billetter er langt fra Premier League-standarder med hensyn til pris. Til gengæld finder du heller ikke samme lave niveau som i Tyskland. Det er midt imellem de to ligaer, nogenlunde på samme prisniveau som Italien. En undersøgelse fra GoEuro i 2015 vurderede således La Liga til af være den næstbedste liga i Europa, i forhold til kvalitet for billetprisen. På førstepladsen var naturligvis Bundesligaen.

Til en almindelig kamp i La Liga kan du finde billetter ned til under 100 kroner hos nogle klubber, som eksempelvis Valencia. Barcelonas- og Real Madrids priser er ikke helt så billige, men til de mindre kampe kan du købe billetter til henholdsvis 250 og 300 kroner i den billigste kategori.

De dyreste billetter i La Liga kan Barcelona prale af, til 3150 kroner stykket. På andre stadions må du slippe omkring 1000 kroner for den bedste plads på stadion. Det gælder også på Santiago Bernabéu.

Køb fodboldrejser til La Liga

Hvis du ikke selv har mod på at arrangere en hel fodboldrejse til Spanien, så benyt et af de danske rejsebureauer der sælger fodboldrejser. Særligt hvis du vil se El Clásico er det den bedste løsning. Du slipper for alt besværet og er ikke afhængig af held. Når du køber en fodboldrejse gennem et dansk rejsebureau er du nemlig altid garanteret kampbillet.

Der er forskellige pakker at vælge imellem når du køber din fodboldrejse. Du kan nøjes med at købe kampbilletten gennem rejsebureauet, men det er den dyreste løsning. Du sparer penge ved at vælge en pakkerejse der som minimum inkluderer hotelovernatning.

Den mest fordelagtige løsning får du når du vælger den komplette fodboldrejse. Den inkluderer både kampbillet, hotelovernatning, og flybillet tur/retur fra enten København, Billund eller Århus. Til de helt store kampe, hvor det stort set er umuligt at få billet på egen hånd, der er den fulde pakkerejse både den nemmeste og billigste løsning.

Kunne du tænke dig et tilbud på en fodboldrejse til La Liga, så benyt dig af VisitFootball’s uforpligtende service om et skræddersyet tilbud på din fodboldrejse.

Fodboldrejser Real Madrid

Om La Liga

Der er to hold i Spanien og så er der alle de andre. Real Madrid og Barcelona har tilsammen vundet 57 spanske mesterskaber. Real Madrid fører det interne regnskab med 33 titler mod Barcelonas 24. På tredjepladsen kommer Atlético Madrid med 10 mesterskaber. Dernæst Athletic Bilbao med 8 titler og Valencia med 6. De sidste hold der kan prale med et spansk mesterskab er Real Sociedad med to titler og Deportivo La Coruña, Sevilla og Betis med et enkelt mesterskab hver.

De fleste danskere forbinder særligt La Liga med én dansker, nemlig Michael Laudrup. Han kom til Barcelona i 1989 og var en del af Johan Cruyffs drømmehold, som tryllebandt fodboldfans verden over i starten af 90’erne. I 1994 lavede han det forbudte skifte til ærkerivalerne fra Real Madrid, og formåede faktisk at vinde La Liga det første år med klubben, til trods for fire års foregående Barcelona dominans.

Et årti inden Michael Laudrup gjorde sit indtog i La Liga banede en anden dansker ham vejen. Allan Simonsen skiftede til Barcelona i 1979 efter flere succesrige år i Borussia Mönchengladbach, der blandt andet bød på to UEFA Cup-titler og en kåring som Europas bedste fodboldspiller. Allans Simonsens tid i spansk fodbold var ikke den mest succesrige i hans karriere, men skiftet til Barcelona cementerede hans status som Danmarks første fodbold superstjerne.

Nu om dage håber rigtig mange Barcelona-fans at endnu en dansk kan følge i de to legenders fodspor. Christian Eriksen er stærkt rygtet til den traditionsrige klub, og set i forhold til spillestil er han da også den perfekte arvtager efter Andrés Iniesta. Det er vel kun danske Real Madrid- og Tottenham-fans der ikke ønsker at se det skifte.

Nyttige links
La Ligas officielle hjemmeside
Wikipedia om La Liga

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink