Billetguide: Fodboldbilletter til Tottenham Hotspur på Tottenham Hotspur Stadium i London. Find og sammenlign priser på Tottenham-billetter til alle kampe i 2023/2024 her.

fodboldrejser tottenham

Sådan får du Tottenham-billetter

Tottenham Hotspur er en af de tre store London-klubber, sammen med Arsenal og Chelsea. Specielt opgøret mod Arsenal regnes for at være et af de største rivalopgør i engelsk fodbold, og billetterne til den kamp er meget eftertragtede og svære at få fat i.

Der er kun to danske fodboldspillere, som har spillet for Tottenham. Mellem 1996 og 2000 spillede Allan Nielsen næsten 100 kampe for klubben. Senest har Christian Eriksen formået at blive en af de bærende kræfter for “Spurs”. Læs denne guide, for at finde ud af, hvordan du kommer til live fodbold på Tottenham Hotspur Stadium, samme med 62.062 andre Tottenham-fans.

Hvor kan du købe Tottenham-billetter?

Du køber billetter til Tottenham-kampe på www.tottenhamhotspur.com/tickets. Grundet den høje efterspørgsel er der sjældent billetter i åbent salg. Klubben skriver på sin hjemmeside, at alle der ønsker at købe billet, bør registrere sig som medlem.

Du kan købe to typer medlemskab til Tottenham, Bronze og Lillywhite. Et Lillywhite-medlemskab giver dig forkøbsret til billetter før ikke-medlemmer. Et Bronze-medlemskab giver udover forkøbsretten også mulighed for opskrivning på venteliste til sæsonkort. Det er på nuværende tidspunkt nemlig ikke muligt at købe sæsonkort til Tottenham Hotspur Stadium uden en invitation. Du køber medlemskab til Tottenham her.

Vilkårene for billetsalg varierer alt efter modstander. Til kategori B og C-kampe bliver der trukket lod om billetterne blandt alle Lillywhite og Bronze medlemmer. Det er muligt at ansøge om en billet per medlem. Til kategori A-kampe bruges et loyalitetssystem som tilgodeser de mest trofaste fans. Man indsamler loyalitetspoint for hver kamp man overværer.

Billetpriser til Tottenham-kampe

Til Premier League opererer Tottenham med tre forskellige kampkategorier:

Kategori A: Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United, West Ham
Kategori B: Crystal Palace, Everton, Leicester City, Southampton, Sunderland, Watford
Kategori C: AFC Bournemouth, Burnley, Hull City, Middlesbrough, Stoke City, Swansea City, West Bromwich Albion

Kategori A-kampe koster mellem £25.00 - £81.00
Kategori B-kampe koster mellem £19.00 - £58.00
Kategori C-kampe koster mellem £17.00 - £47.00

VIP-billetter til Tottenham

Du har mulighed for at købe VIP-billetter til Tottenhams hjemmekampe. Klubben har adskillige lounges, men kun to af dem kan købes kamp for kamp. Priserne varierer ligeledes alt efter modstander.

Platinum Plus-kampe: £699 (Oak Room) - £659.00 (Bill Nicholson Suite)
Platinum-kampe: £599 (Oak Room) - £559.00 (Bill Nicholson Suite)
Guld-kampe: £479 (Oak Room) - £399.00 (Bill Nicholson Suite)
Sølv-kampe: £349 (Oak Room) - £299.00 (Bill Nicholson Suite)
Bronze-kampe: £299 (Oak Room) - £199.00 (Bill Nicholson Suite)

Du køber VIP-billetter til Tottenhams kampe på klubbens hjemmeside. Bemærk at der er dress code til klubbens lounges. Ingen jeans, trainers eller fodboldtrøjer.

Hvornår starter billetsalget?

Billetsalget til Tottenham Hotspurs hjemmekampe foregår som en ansøgningsprocess. Man kan ansøge fra cirka tre uger inden kampdagen, og normalt 3-5 dage frem. Derefter går der nogle dage før man får at vide om ens ansøgning har været succesfuld. Hele skemaet for hvornår billetansøgningen til hver kamp åbner ligger på klubbens hjemmeside.

Køb Tottenham-billetter gennem et rejsebureau

Det kan være svært at få billetter til Tottenham-kampe. Har du derfor en stor drøm om at se Tottenham tæve Arsenal på Tottenham Hotspur Stadium, så bør du købe din billet gennem et rejsebureau. Der er flere danske rejseagenter der tilbyder færdige pakkerejser til Tottenham Hotspur Stadium.

Med en færdig "pakkerejse" køber du ikke kun kampbilletten, men en hel fodboldrejse til Tottenham. Du får samtidig også mulighed for at kombinere rejsen med hotelovernatninger i London. Køber du den fulde fodboldrejse så inkluderer pakken ligeledes flybillet tur/retur fra enten København, Billund eller Århus. Det er løsningen for dig som vil have alt klaret, så du slipper for besværet. Du kan naturligvis også nøjes med kun at købe kampbilletten, men det kan bedst svare sig at købe fodboldrejsen.

Kunne du tænke dig at modtage et skræddersyet tilbud på en fodboldrejse til Tottenham Hotspur Stadium, så gør brug af VisitFootball’s fantastiske service. Du udfylder blot den Tottenham-kamp du ønsker at se, og så modtager du et tilbud efter dine ønsker.

Champions League / Europa League-billetter

Tottenham er efterhånden blevet fast inventar i de europæiske fodboldturneringer hvert år. Der er ikke den store forskel på vilkårene til de europæiske kampe. De meget populære kampe er omfatter af loyalitetsprogrammet, så det kun er de trofaste fans der har mulighed for at anskaffe billet. Hvis du skal være heldig at få billet, så skal det være til en mindre betydningsfuld kamp i eksempelvis Europa League. Der vil efterspørgslen på billetter være markant mindre, hvilket er din gyldne chance.

Pas på falske Tottenham-billetter

Der florerer en del falske billetter til Tottenhams hjemmekampe, og på nettet finder du både private og firmaer som kan tilbyde dig billetter. Desværre har mange af disse sider et meget dårligt ry, så vær yderst opmærksom hvis du forsøger at købe billet gennem disse salgskanaler. Tottenham tilbyder ingen garanti for billetter du har købt på det sorte marked.

Billetter til Tottenham Stadium Tour

For at fuldende Tottenham Hotspur-oplevelsen kan du tage på en guidet tour på Tottenham Hotspur Stadium, den såkaldte "The Tottenham Experience".

Du finder mere information om The Tottenham Experience her.

Her ligger Tottenham Hotspur Stadium

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink