Kamp-guide: Find fodboldrejser og fodboldbilletter til Manchester Uniteds kampe, både på hjemmebanen Old Trafford og udebane. Find alle Manchester United-kampe i 2023/2024 her.

Her finder du alle de Manchester United-kampe for sæsonen 2023/2024, som er planlagt i fremtiden og hvor danske rejsebureauer tilbyder rejser til. Det gælder både i Premier League, Champions League, Europa League, FA Cup og Capital One Cup.

Se også vores rejseguide: Fodboldrejser til Manchester United.

Vælg kamp og sammenlign priser på fodboldrejser og billetter til Manchester United-kampe

Guide til Manchester United-kampe

At tage til fodbold i Manchester og opleve Manchester United live på Old Trafford, står højt på ønskelisten hos mange fodboldfans. Manchester United spiller i gennemsnit sine hjemmekampe for mere end 75.000 tilskuere, og med en samlet kapacitet på Old Trafford på i alt 75.600 tilskuere, betyder det i praksis, at der altid udsolgt.

Manchester Uniteds kampe er meget efterspurgte både hos lokale og fra turister, som vil opleve verdensstjernerne på “Theater of Dreams”, derfor skal du skal være i god tid, hvis du vil have Manchester United-billetter. Her på siden, kan du finde og sammenligne priser på fodboldrejser og fodboldbilletter til Manchester Uniteds kampe fra flere forskellige rejsebureauer.

Manchester United spiller traditionelt med i toppen af Premier League, hvilket betyder at kampe mod de øvrige tophold altid er spændende opgør at overvære. Det er kampe mod især de tre store London-klubber, Chelsea, Arsenal og Tottenham. Kampe hvor mesterskabet eller kampen om Champions League-pladser kan blive afgjort.

Det lokale Manchester-derby mod Manchester City er også altid et tilløbsstykke. Efter Citys fremmarch siden starten af 00’erne, er rivaliseringen blevet større. Op gennem 1990’erne hvor United vandt alt hvad der var værd at vinde, regnede man ikke City for det store. Men nu hvor pladserne i tabellen er vendt og Manchester har to stærke klubber i toppen af Premier League, er derbyet blevet en virkelig stor kamp.

En kamp overgår dog dem alle, når vi taler prestige og rivalisering for Manchester United. Det er det nordengelske derby mellem Manchester United og Liverpool FC. De to byer ligger kun ca. en times kørsel fra hinanden og netop disse to klubber har historisk set været rivaler i toppen af engelsk fodbold. Kampen mod Liverpool på Old Trafford, er uanset stillingen i Premier League, det vigtigste for mange United-fans. Det er kampen mellem to af giganterne i England og samtidig det mest hæderkronede klubber. En kamp som skal opleves og hvor følelserne sidder uden på tøjet.

Find det officielle kampprogram for Manchester United her: www.manutd.com