Rejseguide: Danmarks spiller den 21. juni 2018 mod Australien ved VM i Rusland på Cosmos Arena. Her får du en kort rejseguide til Samara.
Torsdag den 21. juni spiller Danmark sin anden kamp til VM mod Australien. Det foregår på Samara Arena i Samara. Stadion hedder normalt Cosmos Arena, men i anledning af VM i Rusland har den skiftet navn til Samara Arena.
Køb din VM-rejse til Danmark-Australien i Samara
LA Travel er DBU’s officielle samarbejdspartner og arrangerer nedenstående VM-rejser til Danmark-Australien. Bemærk du skal selv ansøge om kampbilletten via enten DBU eller FIFA.
Sådan kommer du til Samara
Det er noget lettere at komme til Samara, end Saransk, hvor Danmark spiller den første kamp ved VM. Du kan godt nok ikke flyve direkte fra Danmark til Samara, men med en enkelt mellemlanding kan du nemt komme dertil. Eksempelvis flyver Czech Airlines fra København til Samara, med mellemlanding i Prag, for 2200 kroner tur/retur (opdateret december 2017).
Har du overværet Danmarks første kamp til VM i Saransk, kan du tage toget til Samara. Der er 500 kilometer mellem de to byer og toget tager cirka otte timer. Husk du kan køre gratis med de ekstra VM-tog som bliver indsat mellem værtsbyerne. Se rejseplaner og book billet på: tickets.transport2018.com.
Sådan kommer du fra lufthavnen til centrum
Kurumoch lufthavn ligger 35 kilometer nord for byen. Bus nummer 78 kører fra lufthavnen til Barboshina Polyana som ligger tæt på centrum. Turen tager cirka halvanden time og koster 40 rubler (4 kroner). En taxa fra lufthavnen til centrum tager cirka 45 minutter, og koster mellem 1000 og 1500 rubler (105-160 kroner).
Overnatningsmuligheder i Samara
Området omkring stadion er ikke særligt spændende. Det ligger en lille smule uden for byen. Vælg i stedet et hotel der ligger tættere på centrum. Har du svært ved at finde ledige hoteller, kan du prøve Airbnb. Her er der en del ledige lejligheder og værelser til billige penge (opdateret december 2017).
Byliv i Samara
Europas længste flod, Volga, løber gennem Samara. Der findes flere beværtninger som ligger med udsigt ud over floden. Læs mere om byens barer, restauranter og andre underholdningsmuligheder på: welcome2018.com/samara.
Sådan kommer du til Samara Arena
Der kommer til at køre VM-shuttlebusser til stadion på kampdage. Stadion ligger som sagt lidt udenfor centrum, så den offentlige transport dertil er besværlig. En taxa fra centrum til stadion tager cirka et kvarter og koster omkring 200 rubler (21 kroner).
Danske fodboldfans på udebane
På Facebook finder du gruppen “Danske fodboldfans på udebane”. Her samles danske fodboldfans, der skal til VM i Rusland, for at aftale mødested inden kampene og meget mere. Du kan tilmelde dig gruppen på: www.facebook.com/groups/danesaway.
Rejseforsikring til Samara
Det er lovpligtigt at have en rejseforsikring når man rejser til Rusland. Rejseforsikringen skal dækker under hele dit ophold i landet. Læs mere om reglerne og se priser på rejseforsikringer til VM i Rusland, på: www.rejseforsikringsguiden.dk.