Billetguide: Fodboldbilletter til Crystal Palace på Selhurst Park i London. Find og sammenlign priser på Crystal Palace-billetter til alle kampe i 2023/2024 her.

Sådan får du Crystal Palace-billetter

Selvom Crystal Palace ikke er tophold i Premier League, er der stadig tale om en klub, og som har en imponerende fanskare, der virkelig formår at skabe en stemning på det charmerende stadion, Selhurst Park i det sydlige London.

At se en Crystal Palace-kamp er noget helt specielt. Dels på grund af det gamle, autentiske stadion. Dels på grund af den vildt gode stemning, som klubbens hjemmefans formår at skabe gang på gang. Og dels på grund af klubbens maskot, ørnen Kayla, der som noget helt særligt flyver en runde på stadion inden kampstart.

Er du til god, engelsk fodbold, er en Crystal Palace-kamp et rigtig godt bud. Specielt en kamp imod det rivaliserende hold Brighton & Hove Albion. Når du alligevel er i London for at se en kamp, bør du unde dig selv et par dage mere i den oplevelsesrige by. London har nemlig rigtig meget at byde på; ikke kun de kendte seværdigheder som Big Ben og London Eye, men også bare en helt speciel storby-stemning, en fantastisk pub-kultur og rigtig gode muligheder for shopping.

Hvor kan du købe Crystal Palace-billetter?

Det er ikke helt nemt at få billetter til en Crystal Palace kamp. Faktisk sælges Premier League billetter udelukkende til klubmedlemmer og ejere af sæsonkort. Disse typer af kampe kommer slet ikke i løssalg. Venskabskampe og lignende kampe er dog åbne for alle, og her kan du købe billetter i forsalg eller ved indgangen til stadion på kampdagen.

Ønsker du at se én af de lidt sjovere kampe, kan du blive medlem af klubben fra 25 pund for et sølvmedlemskab – og det er bestemt pengene værd.

Billetter til Crystal Palace-kampe kan købes via klubben hjemmeside: tickets.cpfc.co.uk.

Billetpriser til Crystal Palace-kampe

Billetpriserne til Crystal Palace-kampe varierer lidt afhængigt af, om der er tale om en kategori A- eller kategori B-kamp. Derudover er der prisforskelle på de forskellige tribuner. Billetter til kategori B-kampene koster fra 25 pund, og billetter til kategori A-kampene koster fra 35 pund. De billigste pladser er på familietribunen og modstandertribunen.

Ønsker du en bedre placering blandt hjemmefans på Holmesdale Road Stand, må du forvente lidt dyrere billetter. Det er dog klart de ekstra penge værd at vælge billetter blandt hjemmefans, da det er her, du oplever den autentiske kampstemning præget af slagsange og inderlig opbakning. Dén stemning, som Crystal Palaces hjemmefans er kendte for i hele Storbritannien.

VIP-billetter til Crystal Palace

Uanset, om fodboldrejsen er i en særlig anledning, eller om I bare er en flok afsted sammen for at se favoritholdet spille, bør I overveje VIP-billetter til Crystal Palace for den ultimative kampoplevelse. Premium-billetterne øger oplevelsen fra kampens 90 minutters spilletid til at være et flere timers arrangement, da der blandt andet er forplejning inkluderet.

Med VIP-billetter medfølger:

  • Valget mellem fire forskellige VIP-områder på stadion
  • Middag før, under eller efter kampen
  • Drinkspakker
  • ”Bag scenen”-oplevelse
  • De bedste kamppladser

Der er ingen tvivl om, at VIP-billetter giver adgang til en helt særlig oplevelse, som både kan bruges af private og i forretningssammenhænge. VIP-lokalerne kan også lejes i forbindelse med større arrangementer som for eksempel bryllupper.

Hvornår starter billetsalget?

Billetsalget til de enkelte kampe starter løbende gennem sæsonen, når kampene bliver offentliggjort. Typisk kan du se de planlagte kampe forud for billetsalget, der typisk åbner 1-2 måneder inden kampstart. Vær dog opmærksom på, at de bedre kampe som Premier League ikke kommer i officielt salg, da billetter udelukkende sælges til klubmedlemmer og sæsonkortholdere.

På klubbens hjemmeside ses en oversigt over kommende kampe; både de kampe, hvor billetsalget endnu ikke er startet, de kampe, der stadig sælges billetter til, og de udsolgte kampe.

Køb Crystal Palace-billetter gennem et rejsebureau

Ønsker du den perfekte fodboldoplevelse, bør du overveje at købe din fodboldrejse til Crystal Palace gennem et rejsebureau. Der findes flere rejsebureauer i Danmark med stor erfaring i at planlægge fodboldrejser, så du får den bedste fodboldoplevelse.

En fodboldrejse gennem et rejsebureau sikrer dig blandt andet indlogering på et godt hotel i umiddelbar nærhed af stadion, ligesom du kan få inkluderet både fly og transfer i rejsen. Kampbilletter er altid inkluderet i pakkerejserne.

Hvis du gerne vil på fodboldrejse via et rejsebureau, kan du vælge at købe en allerede planlagt rejse, men du kan også få tilbud på en skræddersyet fodboldrejse, der passer til dine ønsker, herunder blandt andet antallet af rejsende, ønskede rejsedatoer og specifikke fodboldkampe.

Udover at have styr på hele rejsen og være sikret en god oplevelse, er du også sikret billetter til den kamp, du helst vil se; også selvom det er en kamp, der på anden vis er svær at få gode billetter til, eller hvor billetsalget endnu ikke er startet.

Billetter til Selhurst Park

Selhurst Park har været Crystal Palaces hjemmebane siden 1924. Det er et lille og intimt stadion med plads til knap 26.000 fans. Trods den beskedne størrelse – eller måske endda netop på grund af størrelsen – er Selhurst Park kendt for at være ét af de stadioner i Premier League med den bedste atmosfære. Selvom stadionet bestemt er værd at se nærmere på, kan du ikke umiddelbart som udefrakommende komme på rundvisning, som du kan på mange andre stadioner rundt om i Europa. Til gengæld kan du som medlem blive indbudt til særlige rundvisninger i forbindelse med udvalgte kampe.

Selhurst Park er naturligvis hjemmebane for Crystal Palace og samlingspunkt for fodboldglade hjemmefans fra det sydlige London, men stadionets lokaler udlejes som noget helt særligt også til private arrangementer som for eksempel bryllupper og andre specielle lejligheder samt forretningsarrangementer; ligesom stadionet selv er vært for en række offentlige arrangementer med tilmelding.

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink