Tag på fodboldrejse til Watford FC og oplev “The Hornets” på Vicarage Road lidt nordvest for London. Find fodboldrejser til Watford FC i 2019/2020 her.

Watford Football Club

Grundlagt: 1881
Kælenavn: The Hornets og The Golden Boys

Beliggenhed: Watford (London), England
Stadion: Vicarage Road (21.977 tilskuere)

Officielt billetsalg: www.watfordfc.com/tickets

Om fodboldrejser til Watford FC

En fodboldrejse til Watford, der ligger i Hertfordshire i den sydøstlige del af England, byder på en ægte traditionel fodboldoplevelse. Her kommer du helt tæt på en autentisk engelsk fodboldklub, som stadig spiller deres hjemmebanekampe på det samme stadion, som de har gjort siden 1922 – nemlig det flotte Vicarage Road.

Efter et par turbulente sæsoner i starten af det nye årtusinde, på grund af en rodet økonomi, der tvang klubben til at sælge rettighederne til deres stadion og blandt andet kom tilbage på benene igen takket være donationer af deres store fanskare (her i blandt musikikonet Sir Elton John) og takket være en frivillig nedsættelse af spillernes og medarbejdernes lønninger, har Watford F.C. nu for alvor stadfæstet sig tilbage på de øverste hylder af engelsk fodbold.

The Hornets, som klubben ofte kaldes i folkemunde, har de seneste sæsoner spillet med på højeste niveau i England, og fodboldmæssigt har klubben udviklet sig markant, siden den italienske Pozzo familie i 2012 overtog klubben.

På din fodboldrejse til Watford kan du drikke en øl på en af de pubs, hvor de lokale tilhængere hænger ud. Nær klubbens gamle stadion finder du en håndfuld gode pubs, du bør besøge inden kampstart – her finder du nemlig ofte en stor mængde Watford fans, der skal til samme kamp som dig, og stemningen på disse pubs er derfor ofte sublim på kampdage. Af gode pubs kan blandt andet The Oddfellows nævnes, som er den pub, der ligger tættest på Vicarage Road, og derfor er blevet et populært sted at tage hen inden og efter kampe.

Pubben Moon Under Water, der også er at finde i gåafstand til stadion, er også en populær destination for fodboldglade fans, der gerne vil drikke en pint eller to, inden de skal se fodbold. Er både Moon Under Water og The Oddfellows fyldte, kan du søge imod Mangans, der også er særdeles stemningsfyldt, når Watford spiller på hjemmebane.

Watford-billetter

Ligesom hos de fleste engelske fodboldklubber kan du hos Watford vælge selv at bestille billetter til de kampe, du gerne vil se, direkte igennem klubbens eget billetkontor, som dog ofte kræver en form for medlemskab hos klubben, eller ved at bruge fodboldrejse-bureauer, der som regel kan skaffe billetter til nogle høj-prioritets kampe, som ellers kan være svære at få billetter til.

Hos Watford FCs online billetsalg kan du bestille billetter til holdets hjemmekampe direkte på deres egen hjemmeside, dog kun til kampe, der finder sted inden for en måneds tid.

Priserne på billetter købt på deres eget billetkontor afhænger af, hvor på stadion du ønsker at være placeret. Priserne for børn varierer også meget fra tribune til tribune, og derfor kan det foreslås at købe billetter til Family Stand, hvis du rejser med et eller flere børn på fodboldrejsen.

De billigste voksen billetter koster 36 Pund og er på henholdsvis Family Stand (hvor børn under 16 koster 10 pund) og Rookery & Lower GT (hvor børn under 16 koster 14 pund). Billetter til Sir Elton John Stand koster 40 pund for en voksenbillet (18 pund for børn under 16), og Upper GT Stand er den dyreste tribune, hvor en enkeltbillet for en voksen koster 42 pund (20 pund for børn under 16).

Klubben beskriver i deres billetsalgspolitik, at de gør en stor indsats for at sikre, at folk udefra England, som hverken har haft sæsonkort eller været på stadion og se dem spille før, stadig får mulighed for at købe billetter på samme vilkår som alle andre. Derfor reserveres en håndfuld billetter til denne gruppe, således at fans, som er bosat i andre lande, kan få adgang til kampene direkte igennem deres billetkontor.

Læs mere om Watford-billetter.

vicarage-road-watford

Fodboldrejser til Watford med fly og hotel

Når du planlægger din tur til Watford, vil du ofte støde på valget mellem at arrangere turen på egen hånd eller at booke igennem et rejsebureau.

Hvis du vil planlægge turen selv, er det en god idé at starte ud med at finde ud af hvilken kamp, du helst vil se, og undersøge, om det er en kamp, du kan købe billetter til via deres eget billetkontor – som beskrevet i ovenstående afsnit. Alternativt kan du vælge at købe selve fodboldbilletten igennem et rejsebureau eller eksternt billetkontor, og så planlægge resten af rejsen selv.

Når du har købt billetter til den kamp, du gerne vil se, skal du finde en flyrejse, der passer med kampen. Det kan bedst betale sig at flyve fra Danmark til London, da Watford ligger nær den engelske hovedstad, og der er gode muligheder for at rejse fra London til Watford med tog og bus. Fra London Euston kan du tage toget videre til Watford Junction, hvilket koster cirka 80 kr. for en enkeltbillet.

Alternativet til at booke rejsen selv er at gøre det igennem et rejsebureau. Fordelen ved at booke en pakkerejse gennem et rejsebureau, der har specialiseret sig i fodboldrejser, er, at du slipper for at planlægge turen selv. Rejsebureauer kender indgående til de klubber, som de sælger fodboldrejser til, og de vil ofte booke dig ind på et hotel, der er placeret fordelagtigt i forhold til stadion, og skaffe dig den flyrejse, der passer bedst i forhold til din Watford-kamp, samt skaffe dig fodboldbilletter til den kamp, du vil se.

Sådan kommer du til Vicarage Road

Gå: Vicarage Road ligger ca. 10 kilometer vest fra Watford’s High Street, og turen til det gamle stadion er overskuelig. Så hvis vejret er godt, og du har mod på en gåtur, er det den nemmeste måde at komme til stadion på.

Bus: Vil du hellere med med bus, kan du tage bus 10 fra Watford Junction i retningen mod Holywell, som kører ofte. På kampdage kan busserne hurtigt være fyldte, og kø kan opstå, så vær ude i god tid, såfremt du vælger at tage bussen frem til stadion.

Find mere info her: Visiting Vicarage Road

Ekstra Watford FC

Online shop
The Hornets Shop

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink