• Fodboldrejser
    • Tilbud på fodboldrejser
    • Billige fodboldrejser
    • Fodboldrejser med børn
    • Fodboldrejser med fly
    • Fodboldrejser med landsholdet
    • Fodboldweekend
    • Gavekort til fodboldrejser
  • By
    • Barcelona
    • London
    • Madrid
  • Land
    • England
    • Frankrig
    • Italien
    • Spanien
    • Tyskland
  • Klub
    • Liverpool FC
    • Manchester United
    • FC Barcelona
    • Real Madrid
    • Tottenham Hotspur
    • Borussia Dortmund
    • Chelsea FC
    • Arsenal FC
    • Bayern München
    • Manchester City
    • Paris Saint-Germain
    • FC Inter
    • Juventus FC
    • AC Milan
    • Atletico Madrid
    • West Ham United
    • AS Roma
    • Flere klubber…
  • Liga
    • Bundesliga
    • Champions League
    • Europa League
    • FA Cup
    • La Liga
    • Premier League
    • Serie A
  • Billetter
    • Ajax Amsterdam
    • Arsenal FC
    • Atletico Madrid
    • Bayern München
    • Borussia Dortmund
    • Champions League
    • Chelsea FC
    • El Clásico
    • FC Barcelona
    • Juventus FC
    • Liverpool FC
    • Manchester City
    • Manchester United
    • Old Firm
    • Paris Saint-Germain
    • Premier League
    • Real Madrid
    • Tottenham Hotspur
  • Nyt

Guide: Sådan rejser du selv til VM 2018 i Rusland

Rejseguide: Sådan planlægger du din VM-rejse til Rusland. Alt hvad du skal vide før turen går til VM.

Se også: Rejse- og billetguide: Danmark-Kroatien ottendedelsfinale ved VM 2018

Danmark har fået en spændende lodtrækning til VM i Rusland 2018. Sportsligt er der gode chancer for at gå videre fra puljen, og de danske fodboldfans kan glæde sig over et par interessante værtsbyer.

I denne guide finder du information omkring alt hvad der er værd at vide om VM-rejser til Rusland, for dig der selv vil arrangere fodboldrejsen. Der er mange muligheder for at kombinere flere kampe, men måske du ikke har tid og råd til at se alle Danmarks kampe. Vi vil derfor gøre vores bedste for at give dig så mange nyttige oplysninger som muligt, så du kan arrangere din egen fodboldrejse til VM i fodbold i Rusland 2018.

Sådan kommer du til Rusland

Der er flere muligheder for at komme til VM i Rusland. Den mest åbenlyse løsning er naturligvis at flyve dertil, men du skal ikke helt udelukke andre transportmidler. Særligt når vi kommer tættere på slutrunden, kan mange af flyene til Rusland være bookede eller steget gevaldigt i pris. Det gør alternative transportløsninger mere interessante.

I de næste afsnit gennemgår vi alle de forskellige muligheder du har for at komme til VM i fodbold i Rusland i 2018.

Flyv til VM i Rusland fra København og Billund

Der er kun én direkte rute fra Danmark til Rusland. Der er med Aeroflot, som flyver direkte fra København til Moskva hver eneste dag. De billigste envejsbilletter fås til cirka 830 kroner (opdateret december 2017).

Fra Billund kan du flyve til Moskva med en enkelt mellemlanding. Eksempelvis med Air Baltic over Riga eller Lufthansa over Frankfurt. Der er også muligt at flyve til Samara fra København med en enkelt mellemlanding. Eksempelvis Aeroflot over Moskva, eller Czech Airlines over Prag.

Den eneste lufthavn som er decideret besværlig at komme til, er Saransk lufthavn. Læs mere om hvordan du flyver dertil, og find information om de andre værtsbyer, i vores rejseguides til Saransk, Samara og Moskva.

Kør-selv-VM-rejse til Rusland

Det lyder måske skørt til at starte med, men du kan eksempelvis sejle fra Karlshamn i Sverige til Klaipeda i Litauen. Fra Klaipeda er der kun 1.200 kilometer til Moskva. Det svarer til at køre til Paris. En lille tur på 12 timer, som klares i et ruf hvis man er mange venner der rejser sammen.

Husk at bestil ‘det grønne kort’ hos dit forsikringsselskab hvis du kører til Rusland. Det grønne kort er dit bevis for at din bil er ansvarsforsikret. Det skal du have med fysisk. Du risikerer at blive afvist ved grænsen, hvis du ikke kan fremvise det grønne kort. Bemærk at ekspeditionstiden på at modtage kortet hos nogle forsikringsselskaber er op til to uger.


Danmarks spiller den 26. juni 2018 mod Frankrig her på Luzhniki Stadium.

Sådan rejser du mellem værtsbyerne i Rusland

Den længste distance der skal tilbagelægges, af det danske landshold og de danske fans, er mellem Samara og Moskva. Der er cirka 1.000 kilometer. Det lyder naturligvis at meget når man kommer fra et lille land som Danmark, men set i forhold til hvad nogle af de andre fans bliver udsat for, så er det billigt sluppet. Vi gennemgår her alle dine muligheder for at rejse mellem Saransk, Samara og Moskva.

Flyv indenrigs til VM i Rusland

Den hurtigste og nemmeste måde at komme frem og tilbage mellem værtsbyerne er med indenrigsfly. Aeroflot flyver flyver eksempelvis fra Sarama til Moskva fra 350 kroner (opdateret december 2017). Flyvetiden er 40 minutter.

Rejs gratis med toget mellem værtsbyerne med dit FAN ID

Alle fans der skal på stadion til VM i Rusland, skal fremvise et gyldigt FAN ID sammen med deres VM-billet, ellers kommer de ikke ind. Til gengæld giver kortet en masse fordele. Særligt for dig som arrangerer din egen fodboldrejse til VM i Rusland, og som planlægger at se flere af Danmarks kampe. Du kan nemlig køre gratis med de ekstra VM-tog som bliver indsat mellem værtsbyerne. Læs mere om reglerne og book billet på: tickets.transport2018.com/free-train/schedule.

Togtider mellem de danske værtsbyer til VM i Rusland:

  • Saransk til Samara: cirka 9 timer uden skift
  • Samara til Moskva: cirka 14 timer uden skift

Lej bil i Rusland og kør selv mellem værtsbyerne

Du kan også vælge at leje bil i Rusland, og selv køre mellem værtsbyerne. Er man flere der rejser sammen, kan det både være en billig og fleksibel transportmulighed. Priser for 10 dages billeje, som svarer til antal dage mellem Danmarks første og sidste kamp i gruppespillet, er som følger (opdateret december 2017):

  • Avis: Fra 5.000 kroner
  • Hertz: Fra 6.750 kroner

Distancer mellem de danske værtsbyer til VM i Rusland:

  • Saransk til Samara: 469 kilometer (cirka 6½ time i bil)
  • Samara til Moskva: 1.062 kilometer (cirka 14 timer i bil)

Udnyt den moderne teknologi og kør med delebil mellem værtsbyerne

Blablacar, Beepcar og Dovezu opererer alle i Rusland. Det giver gode muligheder for at finde en russer der kan køre dig og vennerne mellem Saransk, Samara og Moskva. Hvis I ønsker jeres VM-rejse skal være en ekstra særlig oplevelse, så kan delebiler varmt anbefales. Det er den ultimative rejseform for at komme helt ind på livet af lokalbefolkningen.


Danmarks spiller den 16. juni 2018 mod Peru her på Mordovia Arena i Saransk.

Overnatningsmuligheder i Saransk, Samara og Moskva

I Moskva er det intet problem at finde overnatning. Det er en millionby som er gearet til at afholde mega events. Der vil altid være ledige hoteller, også under en kæmpe begivenhed som VM i Fodbold. Det forholder sig lidt anderledes med de to andre danske værtsbyer til VM i Rusland.

Saransk er den by der bliver mest presset med hensyn til ledige senge. Du kan finde enkelte ledige hoteller gennem FIFA på: hotels.fifa.com. Udover det kan det blive svært at finde overnatning.

I Samara er der flere hoteller. Brug store sider som booking.com og hotels.com for at tjekke ledighed. Har du svært ved at finde ledige hotelværelser, så prøv Airbnb. De har flere værelser og lejligheder til leje i Samara.

Sådan skaffer du VM-billetter til Danmarks kampe

Der er flere muligheder for at skaffe VM-billetter til Danmarks kampe. Der er både billetsalg til det danske fanafsnit gennem DBU, og neutrale billetter til salg gennem FIFA. Uanset hvilken løsning du vælger er der tre salgsperioder tilbage. De er som følger:

  • 5. december – 31. januar: Ansøgning om VM-billetter til alle kampe, inklusiv alle Danmarks kampe. Svar på ansøgning senest den 13. marts.
  • 13. marts – 3. april: Salg af overskydende VM-billetter. Først til mølle. Købes på FIFA’s hjemmeside.
  • 18. april – 15. juli: Afsluttende salg af resterende VM-billetter. Først til mølle. Kan købes både på FIFA’s hjemmeside og på FIFA billetkontorer i Rusland.

Ansøg om VM-billetter på fifa.com her!

Udover disse salg vil der også komme en billetbørs på FIFA’s hjemmeside, hvor du kan købe og sælge VM-billetter helt lovligt. Læs mere om denne billetbørs og meget mere om VM-billetter til Danmarks kampe i Rusland i 2018 i denne guide.


Danmarks spiller den 21. juni 2018 mod Australien her på Cosmos Arena.

Facebook-gruppe for danske fans der rejser til VM i Rusland

Skal du til VM i Rusland, så meld dig ind i den danske Facebook gruppe “Danske fodboldfans på udebane”. Her finder du blandt andet information omkring hvor de danske fans mødes inden kampene. Du kan dele gode råd og rejsetips med de andre fans, og finde inspiration til din egen VM-rejse til Rusland. Tilmeld dig på: www.facebook.com/groups/danesaway.

Husk rejseforsikringen til VM i Rusland

Du skal have en rejseforsikring med i bagage når du rejser til Rusland. De russiske myndigheder kan kræve du fremviser en gyldig rejseforsikring, for hele dit ophold. Læs mere om reglerne for rejseforsikring til VM i Rusland på: www.rejseforsikringsguiden.dk.

Følg Danmarks landshold

Start din fodboldrejse med landsholdet her: Fodboldrejser med landsholdet

Nyheder om Landsholdet

Tilbageblik på pokalturneringen i dansk fodbold

20 feb 2023

Lempede restriktioner i Storbritannien - godt nyt til PL-fans

17 feb 2022

England lemper rejserestriktioner – nemmere at komme til Premier League

06 jan 2022


Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink

Tipsbladet ApS
Sankt Annæ Plads 28
1250 København K
CVR 35 41 57 93

info@visitfootball.dk

Om VisitFootball.dk
Rejsebureauer
Partnere
Tilmeld nyhedsmail
VisitFootballs Sportslegat
The Complete Travel Guide to Danish Football 2020/2021 (English version)

Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Vigtigt: VisitFootball.dk forhandler IKKE fodboldbilletter eller fodboldrejser, men er en guide til fodboldrejser og prissammenligning.

VisitFootball.dk indeholder betalte links til affilierede partnere.

Følg os på Facebook

Hold dig opdateret med nyheder, guides og info om fodboldrejser på vores Facebook side her: VisitFootball.dks Facebook-side.

Copyright 2014-2022 - VisitFootball.dk