Billetguide: La Liga-billetter – Fodboldbilletter til alle de store La Liga-klubber i Barcelona og Madrid. Find La Liga-billetter til 2020/2021 her.

Vælg kamp og sammenlign priser på La Liga-billetter

Sådan får du La Liga-billetter

Den spanske La Liga svarer til den engelske Premier League, og her mødes storfavoritterne Real Madrid og FC Barcelona i de såkaldte El Clásico-opgør. Billetterne til disse kampe er noget nær umulige at få fingre i på forhånd, mens en række af de øvrige La Liga-kampe blandt andre og mindre populære spanske klubber ikke er et problem at få billetter til.

Når La Liga løber af stablen, fyldes stadionerne rundt omkring i de spanske byer, og mere end en halv milliard tilskuere følger med hjemme i stuerne; der er altså tale om en liga med tilhængere fra hele verden.

Udover en fantastisk fodboldoplevelse, byder Spanien også på store kulturelle og historiske attraktioner og seværdigheder, lækre strande, mad- og vin i verdensklasse og uendelige muligheder for shopping. Der er altså gode grunde til at forlænge fodboldrejsen med et par dage ekstra i sydens sol.

Fodboldrejse Real Madrid

Hvor kan du købe La Liga-billetter?

Det officielle billetsalg af La Liga-billetter findes via de forskellige klubbers hjemmesider og deres officielle billetoperatører. Det er også her, du som udgangspunkt finder de billigste billetter. Langt de fleste La Liga-kampe kan der købes billetter til i de officielle billetsalg, El Clásico-kampe og andre større opgør er dog typisk solgt ud i forsalg til klubmedlemmer og sæsonkortholdere.

Vil du gerne til Spanien og se en Real Madrid-FC Barcelona-kamp, bør du derfor overveje at købe billetterne som en del af en fodboldrejse. Se mere herom længere nede ad siden.

Der findes en del uofficielle forhandlere af La Liga-billetter samt online markedspladser for gensalg af billetter. Førstnævnte forhandlere tager typisk overpris, mens der ved sidstnævnte kan være problemer med ugyldige billetter. Derfor bør du altid holde dig til at købe billetter via de officielle, lokale salgskanaler samt danske, anerkendte rejsebureauer med speciale i fodboldrejser.

Billetpriser til La Liga-kampe

Billetpriserne til La Liga-kampe varierer rigtig meget, afhængigt af det stadion der spilles på. Generelt minder priserne om billetpriserne til det italienske Serie A, og prismæssigt placerer La Liga sig derved i midten af de europæiske ligaer; langt fra de høje engelske Premier League-priser, men ligeledes langt fra de meget lave tyske Bundesliga-priser.

Til kampe blandt de mindre populære hold, kan du få billetter ned til 40-50 euro, mens topfavoritterne typisk spiller til en noget højere billetpris, hvor du hurtigt kan slippe et par hundrede euro for en billet. Dertil kommer variationer internt, afhængigt af placering på stadion. Billetter til endetribunerne er altid billigere end billetter til langsiderne.

VIP-billetter til La Liga

Alle europæiske klubber tilbyder efterhånden VIP-billetter til deres kampe, og La Liga-kampe er naturligvis ingen undtagelse. VIP-billetterne købes direkte hos de forskellige klubber. Der er garanti for en oplevelse ud over det sædvanlige, men hvad, billetterne mere præcist indeholder, afhænger af det enkelte stadion og den enkelte hjemmebaneklub.

Typisk får du følgende med i en VIP-billetter til La Liga:

  • Stadions bedste kamppladser
  • Forplejning og drikkevarer
  • Adgang til særlige lounges og/eller restauranter
  • Uovertruffen service af servicepersonale udelukkende for VIP-gæster

I nogle tilfælde vil der være ekstra inkluderet i VIP-billetterne. Det kan for eksempel være fri parkering, ”meet and greets” eller adgang til øvrige VIP-faciliteter.

Hvornår starter billetsalget?

Billetsalget åbnes typisk et par måneder forud for sæsonstart. Da det er klubbernes egne billetoperatører, der forhandler billetterne til de enkelte kampe, kan der være forskel fra kamp til kamp, hvornår billetterne kan købes. Typisk åbnes der op for billetter løbende gennem ligaen.

Generelt er det klubmedlemmer og sæsonkortholdere, der har førsteret til billetter, og derfor kan det for ikke-medlemmer være svært at få billetter til visse kampe, herunder især El Clásico-opgør. Ønsker du som ikke-medlem at købe billetter til de større kampe, kan du enten betale for et klubmedlemskab hos én af klubberne, eller du kan købe en fodboldrejse via et dansk rejsebureau.

Køb La Liga-billetter gennem et rejsebureau

Uanset, om du gerne vil sikre dig billetter til én af de eftertragtede kampe mellem Real Madrid og FC Barcelona, eller om du bare gerne vil undgå alt det kedelige planlægningsarbejde i forbindelse med en fodboldrejse til La Liga for at se en hvilken som helst La Liga-kamp, kan du med fordel købe en fodboldrejse i pakkeform hos et anerkendt rejsebureau.

Fælles for køb af La Liga-billetter gennem et rejsebureau er, at du er sikret gode kampbilletter; allerede inden det officielle billetsalg starter. Dertil kommer ophold på et godt hotel i nærheden af stadion. Vælger du den komplette løsning, er der også flybilletter og transfer med i pakken.

Få et skræddersyet tilbud på din fodboldrejse i dag – du har selv indflydelse på turen, herunder hvilken kamp du vil se, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være afsted.

Overvej at forlænge din fodboldrejse til La Liga med minimum et par dage ekstra, da Spanien har meget mere at byde på end verdensklasse fodbold. Oplev de mange historiske bygninger, markederne der bugner af frisk frugt og grønt, lækker sea food, shopping i storby-stil eller slap af på en strandstol i vandkanten, mens du nyder et glas sangria eller en cerveza (spansk øl).

Billetter til stadion-tours

På langt de fleste spanske stadions har du mulighed for at udvide kampoplevelsen med en stadion-tour; en rundvisning på stadion. Især Real Madrids hjemmebane Santiago Bernabéu Stadium og FC Barcelonas hjemmebane Camp Nou er værd at se nærmere på – specielt hvis du er dedikeret fan.

Billetpriser og tider for rundvisning varierer afhængigt af det enkelte stadion, men priserne svinger typisk mellem 15 og 40 euro for en voksenbillet, mens der er nedsatte priser for børn og seniorer. Billetterne forhandles enten via hjemmebaneklubbens hjemmeside eller stadions hjemmeside.

De fleste stadion-tours har en fysisk eller audio guide (på nogle stadion-tours har du mulighed for at vælge mellem begge dele), og typisk inkluderer rundvisningen alt fra omklædningsrummene til spillertunnellen, banen og øvrige spændende kringelkroge af stadion.

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink