• Fodboldrejser
    • Tilbud på fodboldrejser
    • Billige fodboldrejser
    • Fodboldrejser med børn
    • Fodboldrejser med fly
    • Fodboldrejser med landsholdet
    • Fodboldweekend
    • Gavekort til fodboldrejser
  • By
    • Barcelona
    • London
    • Madrid
  • Land
    • England
    • Frankrig
    • Italien
    • Spanien
    • Tyskland
  • Klub
    • Liverpool FC
    • Manchester United
    • FC Barcelona
    • Real Madrid
    • Tottenham Hotspur
    • Borussia Dortmund
    • Chelsea FC
    • Arsenal FC
    • Bayern München
    • Manchester City
    • Paris Saint-Germain
    • FC Inter
    • Juventus FC
    • AC Milan
    • Atletico Madrid
    • West Ham United
    • AS Roma
    • Flere klubber…
  • Liga
    • Bundesliga
    • Champions League
    • Europa League
    • FA Cup
    • La Liga
    • Premier League
    • Serie A
  • Billetter
    • Ajax Amsterdam
    • Arsenal FC
    • Atletico Madrid
    • Bayern München
    • Borussia Dortmund
    • Champions League
    • Chelsea FC
    • El Clásico
    • FC Barcelona
    • Juventus FC
    • Liverpool FC
    • Manchester City
    • Manchester United
    • Old Firm
    • Paris Saint-Germain
    • Premier League
    • Real Madrid
    • Tottenham Hotspur
  • Nyt

Danmarks største guide til fodboldrejser

De 11 (+ én) bedste kør-selv-fodboldrejser med bil

09 jan 2016
0 Comment
Claus Bermann

Overvejer du en kør-selv-fodboldrejse til en af Europa store fodboldarenaer? Her får du den ultimative guide og 11 (+ én) anbefalinger til de bedste kør-selv-fodboldture.

fodboldrejser-med-bil

Kør-selv-ferier (eller roadtrips) er en populær rejseform og kan være et godt og måske billigere alternativ til fodboldrejser med fly. Vi har samlet info om nogle af de største fodboldbyer i Europa, som du selv kan køre til i bil. Du får inspiration til rejsemålene og info om køb af fodboldbilletter. Pak bilen med fodboldvennerne, kør på fodboldrejse i Europa og få fodboldoplevelser i verdensklasse…

Afstanden er den tidsmæssigt hurtigste rute fra Odense til destinationen. Køretiden kan variere og er angivet afrundet. Afstanden fra hhv. København og Århus er ligeledes angivet.

1. Hamborg (310 km / 3 timer)

fodboldrejser hamburger sv

Fra København: 340 km / 4 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus: 339 km / 3 timer

Hamborg er den nærmeste store fodboldby og turen kan gøre på 3-5 timer fra de fleste steder i Danmark. Byen er oplagt til en forlænget weekend med gode venner, hvor du kan slå dig løs i byens natteliv på den berømte Reeperbahn og stå op og se Bundesliga-fodbold dagen efter. Byen er hjemsted for ikke mindre end to berømte klubber, nemlig både Hamburger SV, som spiller i 1. Bundesliga og kultklubben St. Pauli, som lige nu spiller i 2. Bundesliga. Spillerunderne i både 1. og 2. Bundesliga strækker sig fra fredag til mandag, er du rigtig heldig kan du måske opleve begge klubber på én weekend.

Læs også: Fodboldrejser til Hamburger SV

Fodboldbilletter
Hamburger SV
St. Pauli

2. Berlin (585 km / 6 timer)

Olympicstadium-Berlin

Fra København 439 km / 6 timer (færge Gedser – Rostock)
Fra Århus 614 km / 6 timer

Berlin er i forvejen en af danskernes favoritdestinationer når det gælder weekendture, hvad enten det gælder en smuttur med kæresten eller en lidt vildere tur med vennerne for at opleve Berlins berømte natteliv. Derudover kan du også opleve Bundesliga-fodbold på Olympiastadion, hvor Hertha Berlin i gennemsnit spiller foran ikke mindre end 50.000 tilskuere (det 13. højeste i Europa). Er du rigtig fodboldglad og tager en weekend i byen, kan du desuden være heldig at kombinere turen med også at opleve Berlins to mindre klubber, nemlig Union Berlin (2. Bundesliga) eller den tidligere storklub Dynamo Berlin (Regionalliga Nordost).

Læs også: Fodboldrejser til Hertha Berlin

Fodboldbilletter
Hertha Berlin
Union Berlin
Dynamo Berlin

3. Dortmund (641 km / 6 timer)

Fodboldrejser Dortmund

Fra København 670 km / 7 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 670 km / 6 timer

Borussia Dortmund eller blot BVB, er endnu en klub som kan nås med en relativ kort køretur fra Danmark. Klubben er utrolig populær, ikke blot i Tyskland og Danmark, men også i resten af verden. Selvom Westfalenstadion har plads til 80.000 tilskuere, så er der altid udsolgt og klubben har det højeste tilskuergennemsnit i Europa. Vil du opleve det legendarisk stadion og den berømte “gule mur” på sydtribunen, skal du derfor være i god tid med at få købt billetter. Lykkes dette, venter der til gengæld en af de største fodboldoplevelser i Europa.

Læs også: Fodboldrejser til Dortmund

Fodboldbilletter
BVB Dortmund

4. Schalke/Gelsenkirchen (652 km / 6 timer)

Fodboldrejser-Schalke-04

Fra København 681 km / 7 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 681 km / 6 timer

Schalke 04 ligger i det gigantiske by- og industriområde; Ruhr-distrikt og kun et stenkast fra arvefjenden Borussia Dortmund. De to klubbers derby kaldes Revierderby og er en af de største kampe i den tyske fodboldkalender. Schalke 04 spiller på det topmoderne Arena auf Schalke (Veltins-Arena) foran Europa 6. højeste tilskuergennemsnit på ikke mindre end 61.000. Selve byområdet hedder Gelsenkirchen og er ærligt talt ikke det mest spændende. På kampdage er der dog fyldt med liv i de bydele, som grænser op til stadion.

Læs også: Fodboldrejser til Schalke 04

Fodboldbilletter
Schalke 04

5. Amsterdam (763 km / 7 timer)

fodboldrejser-ajax-amsterdam

Fra København 791 km / 8 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 791 km / 7 timer

Med bil kan du nå en eftermiddags- eller aftenkamp i Amsterdam, hvis du står lidt tidligt op. Amsterdam er endnu en populær by, hvor mange danskere ynder at holde en forlænget weekend. Byen er kendt for sit natteliv, kanalerne, Red Light-district og coffee shops. Men du kan også opleve Hollands mest succesfulde fodboldklub på Amsterdam Arena, hvor klubben i gennemsnit spiller foran 49.000 tilskuere. Især kampene mod arvefjenderne Feyenoord og PSV er klassisk opgør i den hollandske Æresdivision, hvor du skal være i god tid med billetter.

Læs også: Fodboldrejser til Ajax Amsterdam

Fodboldbilletter
Ajax Amsterdam

6. Stockholm (813 km / 8 timer)

aik-hammarby-stockholm1

Fra København 657 km / 6 timer
Fra Århus 837 km / 9 timer (færge Århus – Sjællands Odde)

Hovedstaden i vores naboland Sverige, kan især fra København nås rimeligt hurtigt i bil og er en kraftigt undervurderet fodboldoplevelse. Måske fordi den svenske Allsvenskan liga ikke er fyldt med store stjernespillere, men hvor oplevelsen på banen lader lidt tilbage at ønske, så giver tilskuerne i alle tre Stockholm-klubber dig en fantastisk og farverig oplevelse på tribunerne. Indbydes Stockholm-derbyer mellem hhv. AIK Stockholm, Djurgårdens IF og Hammarby IF, kan hver især bedst sammenlignes med det københavnske derby New Firm mellem Brøndby og FCK.

Læs også: Fodboldtur til Stockholm-derby: AIK-Hammarby

Fodboldbilletter
AIK Stockholm
Djurgårdens IF
Hammarby IF

7. München (1.100 km / 10 timer)

fodboldrejser-bayern-munchen

Fra København 984 km / 10 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 1.113 km / 10 timer

En biltur til München i det sydlige Tyskland er det man kan kalde en god dagsrejse fra Danmark. Turen kan gøres på ca. 10 timer, står du tidligt op kan du altså sagtens nå eksempelvis en Champions League-kamp eller en sen Bundesliga-kamp på det nybyggede Allianz Arena med plads til 75.000 tilskuere. Bayern München er uden sammenligning både byens og landet mest succesfulde klub, men deler faktisk stadion med 1860 München, som pt. spiller i 2. Bundesliga. Bayern München spiller foran Europas 5. højeste tilskuergennemsnit på godt 73.000, samtidig har klubben gjort sig bemærket ved at fastholde relativt lave billetpriser (sammenlignet med fx topklubberne i England) og dermed koster en billet til fantribunerne bag målene helt ned til 10€.

Læs også: Fodboldrejser til Bayern München

Fodboldbilletter
Bayern München
1860 München

8. Paris (1.195 km / 11 timer)

Fodboldrejser Paris

Fra København 1.223 km / 12 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 1.223 km / 11 timer

Rejser til byernes by Paris foretages ofte med fly, men med lidt god tid kan turen også gøres med bil. Paris Saint-Germain eller blot PSG, er på vej til at blive en magtfaktor i Europa. Klubben er så godt som altdominerende i den Franske Ligue 1, men mangler fortsat at slå helt igennem i Champions League. Hjemmebanen Parc des Princes har tidligere været kendt for sin gode stemning og intense atmosfære, hvilket desværre er dalet i takt med de franske myndigheders øgede regulering af supportere gennem de seneste 5-7 år. Til gengæld er der skruet op for mængden af verdensstjerner på holdet og fodboldoplevelsen fejler absolute intet.

Læs også: Fodboldrejser til Paris SG

Fodboldbilletter
Paris Saint-Germain

9. Milano (1.417 km / 13 timer)

fc-inter-kampe

Fra København 1.434 km / 14 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 1.445 km / 13 timer

Milano er første by syd for Alperne på listen og nu begynder i at tale om en pæn dagsrejse med bil. Er du indstillet på en lidt længere tur, kan du med fordele forsøge at kombinere turen med andre kampe på vejen ned gennem Tyskland. Milano i sig selv byder på to af både Italiens og Europas største fodboldklubber, nemlig Inter og Milan. Klubberne deler det gigantiske og legendarisk San Siro (Giuseppe Meazza) stadion med plads til 80.000 tilskuere. Derbyet mellem de to Milano-klubber kaldes Derby della Madonnina og bør være på enhver fodboldfans bucket list.

Læs også: Fodboldrejser til Inter og fodboldrejser til Milan

Fodboldbilletter
FC Inter
AS Milan

10. Rom (1.968 km / 18 timer)

roma-lazio

Fra København 1.901 km / 19 timer (færge Gedser – Rostock)
Fra Århus 1.996 km / 18 timer

Med en biltur til den evige stad Rom, er du ude i at skulle have en overnatning. Ligesom med Milano, kan det turen med fordel kombineres med andre kampe på vejen. At nå Rom med bil frem for fly, bør gøres hvis man skal afsted i længere tid (fx 1 uge) og virkelig gerne vil have sin egen bil med, samt hvis man kan se andre kampe på vejen. Når det er nævnt, så er fodbold i Rom en helt særlig oplevelse. Byens to klubber Lazio og Roma spiller begge på Stadio Olimpico og det romerske derby Derby della Capitale, er blandt de allerstørste. Uanset de to klubbers placering i ligaen og succes på banen, venter der til derbyet et skue og en oplevelse, som få andre steder i verden.

Læs også: Fodboldrejser til AS Roma

Fodboldbilletter
AS Roma
SS Lazio

11. Barcelona (2.072 km / 19 timer)

barcelona-kampe

Fra København 2.138 / 20 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 2.101 km / 19 timer

Ligesom med bilturen til Rom, bør en bilen kun vælges til Barcelona hvis man har god tid og eventuelt skal se andre kampe på vejen. Turen kræver minimum én overnatning og medmindre man er 3-4 personer i bilen, kan flyrejsen sandsynligvis gøres billigere. Både byen Barcelona og det Barca, er en oplevelse i særklasse. Barcelona har nærmest uanede muligheder som turist og en tur på Europas største fodboldstadion Camp Nou er noget alle fodboldfans bør opleve. Verdens (måske) bedste fodboldhold spiller i gennemsnit foran 77.000 tilskuere (det næsthøjeste i Europa). Derudover kan der opleves La Liga-fodbold på Estadi Cornellà-El Prat, som er RCD Espanyols hjemmebane med plads til 40.000 tilskuere fra 2009.

Læs også: Fodboldrejser til FC Barcelona (klubben) og fodboldrejser til Barcelona (guide til byen)

Fodboldbilletter
FC Barcelona
RCD Espanyol

+ én ekstra: London (1.227 km / 12 timer)

fodboldkampe-i-london

Fra København 1.255 km / 13 timer (færge Rødby – Puttgarden)
Fra Århus 1.256 km / 12 timer

London er den sidste by i vores gennemgang og noget atypisk som bilrejse, men ikke desto mindre verdens fodboldhovedstad og det kan lade sig gøre. Atypisk fordi stort set ingen kører i bil til London eller England. Dog kan det lade sig gøre, hvis du kører til Calais i Frankrig og kører ombord på toget gennem Eurotunnel til Folkestone i England. Turen med toget er dog ikke en helt billig affære og de billigste vi fandt for en personbil lå på ca. 250€ tur/retur. Medmindre du har en virkelig god grund til at have bilen med til London eller bare rigtigt gerne vil prøve at køre i venstre side af vejen, så anbefaler vi at du flyver til London. London huser en lang perlerække af fodboldklubber og typisk kan man nå to (måske tre) kampe på en weekend i byen.

Læs også: Fodboldrejser til London

Fodboldbilletter
Arsenal FC
Chelsea FC
Tottenham Hotspur
West Ham United

Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt


Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink

Tipsbladet ApS
Sankt Annæ Plads 28
1250 København K
CVR 35 41 57 93

info@visitfootball.dk

Om VisitFootball.dk
Rejsebureauer
Partnere
Tilmeld nyhedsmail
VisitFootballs Sportslegat
The Complete Travel Guide to Danish Football 2020/2021 (English version)

Privatlivspolitik
Cookiepolitik

Vigtigt: VisitFootball.dk forhandler IKKE fodboldbilletter eller fodboldrejser, men er en guide til fodboldrejser og prissammenligning.

VisitFootball.dk indeholder betalte links til affilierede partnere.

Følg os på Facebook

Hold dig opdateret med nyheder, guides og info om fodboldrejser på vores Facebook side her: VisitFootball.dks Facebook-side.

Copyright 2014-2022 - VisitFootball.dk