Billetguide: Fodboldbilletter til Everton på Goodison Park i Liverpool. Find og sammenlign priser på Everton-billetter til alle kampe i 2023/2024 her.

Vælg kamp og sammenlign priser på billetter til Everton FC

Sådan får du Everton-billetter

Er du til god, engelsk fodbold, er det en Everton-kamp, du skal tage over at se. Everton hører til blandt de ældste engelske klubber og har rødder helt tilbage til 1878. Det er desuden den klub, der har været i den bedste engelske fodboldrække flest år i træk.

Evertons hjemmebane Goodison Park ligger kun en spytklat fra den rivaliserende klub Liverpool FC’s hjemmebane, og det er da også netop kampe mellem disse to klubber fra Liverpool, hvor stemningen er noget helt specielt. Netop fordi hjemmebanerne for byens to største klubber kun er adskilt af Stanley Park, må klubberne af sikkerhedsmæssige årsager ikke spille hjemmekamp på samme tid.

Når du alligevel tager en tur til Liverpool for at se Everton FC spille på hjemmebane, bør du gøre dig selv den tjeneste at nyde godt af den stemningsfulde pubkultur, som England er så kendt for. Både i timerne op til Everton-kampe og i særdeleshed i timerne efter kampene indfinder Everton-fans sig på de mange pubber i området, hvor der dels nydes lidt koldt til ganen, men også lækker, engelsk mad.

Se nedenfor, hvordan du får fingrene i de eftertragtede Everton-billetter, og hvordan du bedst muligt skruer en fodboldrejse til Liverpool sammen.

Hvor kan du købe Everton-billetter?

Du bør altid købe billetter via klubbens officielle hjemmeside, direkte på stadion eller via en autoriseret udbyder af fodboldrejser. Ofte kan du blive tilbudt billetter – endda til udsolgte kampe eller nedsat pris – i privat handel eller på online markedsplatforme, men det bør du undgå. Det skyldes, at det er forholdsvist nemt at fuske med gensalg af billetter. Hver billet kan kun bruges én gang, så hvis du ankommer til stadion med din udskrevne billet, der allerede er benyttet af en anden, bliver du afvist og går glip af kampen.

Derfor bør du selv sidde klar, når det officielle billetsalg starter eller alternativt købe din billet som en del af en samlet fodboldrejse. Se mere herom længere ned ad siden.

Everton-billetter kan købes på klubbens hjemmeside: www.evertonfc.com/tickets.

Billetpriser til Everton-kampe

Billetpriser til Everton-kampe afhænger af din ønskede placering på stadion. De billigste billetter koster 35 pund, som er familiepladser og pladser for udeholdets fans. Hvis du gerne vil have fingrene i nogle af de gode pladser blandt hjemmefans, skal du af med 49 pund. Priserne er lavere for børn og seniorer.

VIP-billetter til Everton

Ønsker du, for eksempel i forretningsmæssig forbindelse, at gøre lidt ekstra ud af kampen med ophold i lounge og forplejning, kan du vælge at købe VIP-billetter til Everton. VIP-billetterne giver dig adgang til en række forskellige opholdsområder, som lounges og restauranter, på stadion, hvor du i ro og mag kan føre samtaler før eller efter kampen; ligesom VIP-billetterne naturligvis sikrer dig nogle af stadions bedste pladser til selve kampen.

Hvornår starter billetsalget?

Billetsalget starter officielt cirka en måned før kampstart. Typisk kan klubmedlemmer få adgang til billetter 4-7 dage inden, det officielle billetsalg starter. På hjemmesiden kan du se datoer for, hvornår billetsalget starter for de kommende kampe for henholdsvis klubmedlemmer og øvrige cirka fire måneder ud i tiden.

De mest populære kampe på Goodison Park er Lokalderbyet mod Liverpool FC, så her skal du være hurtig for at få billetter. Til gengæld er du sikret en rigtig god fodboldoplevelse; ikke mindst fordi de to rivaliserende klubbers fans sjældent byder på ballade, men til gengæld en virkelig god og nærmest venskabelig stemning, som sjældent ses til fodboldopgør andre steder.

Køb Everton-billetter gennem et rejsebureau

En fodboldrejse er en stor oplevelse, og derfor skal den naturligvis sidde lige i skabet. Du kan selvfølgelig sagtens gå i gang med at planlægge den selv, især hvis du har et vist kendskab til Liverpool og nærområdet omkring Goodison Park. Men hvis ikke det er tilfældet, kan du også vælge den nemme løsning: at købe en samlet fodboldrejse til Everton FC.

Med en komplet fodboldrejse behøver du ikke at spekulere over særlig meget andet end at sætte dig ind i flyet og at indfinde dig ved Goodison Park inden kampstart. Både transport, hotel og kampbilletter er inkluderet i prisen (du kan dog også hos nogle udbydere vælge selv at stå for transportdelen).

Udover, at du er sikret en god oplevelse, hvor du bor i umiddelbar nærhed af stadion på et anbefalelsesværdigt hotel, er du også på forhånd sikret billetter til den kamp, du gerne vil se, hvilket er en stor fordel, hvis der er tale om en eftertragtet kamp, som det ellers kan være svært at få billetter til.

Du kan vælge at købe en på forhånd planlagt fodboldrejse, men du kan også indhente tilbud på en fodboldrejse til Everton. Det gør du blandt andet ud fra følgende oplysninger:

  • Antal rejsende
  • Ønskede rejsedatoer
  • Ønsket kamp
  • Øvrige ønsker til rejsen

Herefter modtager du et specifikt tilbud på netop den fodboldrejse, du gerne vil på – og der er typisk tale om meget favorable priser. Bestil her: tilbud på fodboldrejse.

Billetter til Goodison Park

Goodison Park har været hjemmebane for Everton FC siden 1892, hvor det blev indviet. Der er altså tale om et ældre og meget autentisk stadion. Der er plads til knap 40.000 tilskuere på det gamle stadion, hvilket giver en meget intens stemning. Dog har der til visse kampe været en del flere tilskuere; faktisk helt op imod 78.000 til et opgør mod Liverpool FC i 1948.

Når du tager til Liverpool for at opleve den ægte Everton-stemning på det legendariske Goodison Park, bør du unde dig selv den ekstra oplevelse at tage en rundvisning på det gamle stadion. Billetterne koster 15 pund for voksne. Prisen er lavere for børn, unge og seniorer.

Det er muligt at booke de planlagte rundvisninger via den online kalender på klubbens hjemmeside, men hvis I er en større gruppe, der rejser sammen, som gerne vil opleve Goodison Park på nært hold, er det muligt at bestille særligt tilrettelagte rundvisninger for jeres gruppe.

Sådan siger vores brugere...



Super info om fodboldrejser
Altid god info om, hvilke destinationer og kampe man kan komme til. Derudover også mange spændende artikler om gode fodboldbyer.

Kristoffer Føns





Markedets bedste guide
De bedste rejser, guides, nyheder og baggrundsviden, der, tilsammen med en tydelig passion for fodbolden, kun kan få de varmeste anbefalinger herfra.

Martin Jørgensen





Fodboldrejsernes svar på Momondo
Der findes et virvar af fodboldrejse-bureauer, der udbyder de samme kampe. Det var derfor rigtig fedt med et site, hvor jeg kunne sammenligne priser.

Emil Brink